Købsaftale og salgsaftale

Ved en købsaftale og salgsaftale overdrager indehaveren af en ejendom, et produkt eller en IP-rettighed sine rettigheder over det ejede til en anden person eller virksomhed. En købsaftale og salgsaftale er reguleret af aftaleloven og kan indgås både mundtligt eller skriftligt. Det er dog svært at bevise sin ret i tilfælde af en tvist, hvis ikke der er indgået en skriftlig købsaftale ved overdragelsen. Som grundregel er der dog ingen grund til at udfærdige en kontrakt, hvis ikke der er værdi i aftalen.

‍

Når man har overdraget det solgte, har man ikke længere ret til at disponere over det. Altså får køberen rettigheder til produktet, om det er materielt eller immaterielt. Derudover får køberen af og til ret til at beslutte, om det skal videresælges, såfremt man ikke har indskrevet en videresalgsklausul i sin salgsaftale. Den gode kontrakt er i reglen så præcist formuleret, som muligt.

‍

Man kan med fordel vælge at indgå en rammeaftale, hvis man bruger den samme leverandør flere gange. Rammeaftalen vil fastsætte en række vilkår, som senere enkeltaftaler skal rette sig efter.

‍

Hvad indeholder en købsaftale eller salgsaftale?

Der vil først og fremmest være en række oplysninger om køber og sælger, således at de kan identificeres. Derefter beskriver man den varer, som er genstand for handlen. Det er en god idé, at være ret præcis i sin beskrivelse af varens beskaffenhed, mængde og eller antal, så der er fuldstændig klarhed over handlen.

‍

Derudover indskriver man prisen, betalingsmetode og eventuelle frister - både for betaling og for selve overdragelsen. Man skal også tage stilling til, om man giver garantier, der rækker ud over den normale reklamationsret og hvordan varen skal leveres. Vær opmærksom på, at der er seks dages fortrydelsesret, om end det koster en godtgørelsessum på 1 % af købssummen. Det omgår man dog ved at indsætte et advokatforbehold.

‍

Leveringsbetingelserne beskriver også, hvem der løber risikoen for tab eller tilskadekomst under leveringen. Her vælger nogle at have en force majeur-klausul, der fritager parterne i tilfælde af uforudsete hændelser såsom krig eller naturkatastrofer. Man kan desuden gøre det klart, hvordan ens forsikringsforhold er indrettet. Det kan nemlig være betydende for, om modparten er i stand til at kunne betale, såfremt varen går tabt.

‍

Hvis der er tale om overdragelsen af en ejendom, vil man typisk indskrive et advokatforbehold, for at lade en advokat gennemse aftalen først. Her vil man også skulle lave en energirapport og tilstandsrapport, så man får afdækket eventuelle mangler. Dermed kan man afgøre, hvem der har pligt til at foretage udbedringer og man forhindrer samtidig uheldige overraskelser. Selvom der ikke er detaljerede form- og lovkrav til købsaftaler og salgsaftaler vedrørernde bolighandler, er de typisk så værdifulde, at der er smart at have en udførlig kontrakt udarbejdet i samarbejde med en advokat

‍

Anpartsoverdragelsesaftale ved køb af selskab

Hvis man sælger en andel af et anpartsselskab (ApS), kaldes det en anpartsoverdragelse eller en overdragelsesaftale. En anpartoverdragelsesaftale regulerer forholdet mellem køber og sælger i overdragelsen af anparter, altså kapitalandele. Man finder regler for sådanne aftaler i selskabsloven.

‍

En overdragelsesaftale underholder beskrivelser af anparterne, en dato for overdragelsen samt købesummen. Her vil man også angive, hvis der er særlige omkostninger og hvis man har særlige betingelser. Det kan være særlige klausuler eller regler for, hvad der skal ske, hvis købesummen er forsinket. I skabelonenovenfor er der også beskrivelser af værneting, altså hvor man vil afgøre en eventuel tvist.

‍

Når man laver en anpartoverdragelsesaftale skal man huske at opdatere ejerbogen, som giver et overblik over, hvem der ejer andele i et selskab. Typisk vil andre ejere have forkøbsret, men det afhænger af den eventuelle ejeraftale. Generelt bør du altid sørge for at have en ejeraftale på plads, som netop kan klargøre de væsentlige forhold, såfremt en ejer af et selskab vil