Google Docs available
PDF-fil tilgængelig

VIRK - Forhandleraftale

Skabelon

1. Definitioner

1.1 I Aftalen har følgende ord følgende betydning, når de skrives med stort begyndelsesbogstav:

”Aftalen” betyder denne forhandleraftale med Bilag A, som eventuelt ændret fra tid til anden i overensstemmelse med Aftalens punkt 14.1.

”Fortrolige Oplysninger” betyder alle oplysninger, som en Part giver til den anden Part i forbindelse med gennemførelsen af Aftalen, og som vedrører Partens forretning, herunder, men ikke begrænset til, oplysninger om økonomi, udvikling, produktion, markedsføring, salg, produkter, serviceydelser, kunder, leverandører, knowhow, forretningshemmeligheder og Aftalens vilkår.

”Produkterne” betyder de af Leverandørens produkter, som til enhver tid fremgår af Aftalens Bilag A.

”Reservedelene” betyder de reservedele til Produkterne, som til enhver tid udbydes af Leverandøren.


2. Forhandlingsret

2.1 Leverandøren giver hermed Forhandleren ret til at forhandle Produkterne på de vilkår, som fremgår af Aftalen.

2.2 Forhandleren har ret til at betegne sig som autoriseret forhandler af Produkterne, men må ikke indgå aftaler på Leverandørens vegne eller på anden måde forpligte Leverandøren.

2.3 Leverandøren har ret til at tilføje produkter til eller slette Produkter fra Aftalens Bilag A med [tal] dages forudgående skriftligt varsel til Forhandleren.

3. Forhandlerens forpligtelser

3.1 Forhandleren skal bestræbe sig på at sælge så mange enheder af Produkterne som muligt.

3.2 Forhandleren skal markedsføre Produkterne på en professionel måde og skal følge Leverandørens rimelige instruktioner herom. Forhandleren skal bruge Leverandørens markedsføringsmaterialer eller egne markedsføringsmaterialer, der er godkendt af Leverandøren.

3.3 Forhandleren skal have et personale og opretholde en før- og eftersalgsservice for Produkterne, der er egnet til at betjene kunderne på en professionel måde, herunder med hensyn til tilbud, ordreoptagelse, reparation og service.

3.4 Forhandleren fastsætter selv sine salgspriser for Produkterne og Reservedelene, men skal holde Leverandøren informeret om salgspriserne.

4. Leverandørens forpligtelser

4.1 Leverandøren skal levere de Produkter og Reservedele, som Forhandleren bestiller hos Leverandøren. Leverandøren skal være i stand til at levere Reservedele til et Produkt i en periode på [tal] år efter, at det sidste Produkt er leveret til Forhandleren.

4.2 Leverandøren skal levere markedsføringsmaterialer for Produkterne på [sprog] til Forhandleren. Eventuel oversættelse til andre sprog foranlediges og bekostes af Forhandleren. Leverandøren bestemmer omfanget og arten af markedsføringsmaterialerne.

4.3 Leverandøren skal levere support for Produkterne pr. telefon og e-mail inden for Leverandørens normale åbningstid.

4.4 Leverandøren skal sikre, at Produkterne og Reservedelene overholder alle lovgivningsmæssige krav i [land(e)] og skal indhente alle lovpligtige godkendelser af Produkterne og Reservedelene, som er nødvendige for at sælge dem i [land(e)].

5. Indkøbsordrer og -bekræftelser

5.1 Køb af et Produkt eller en Reservedel gennemføres ved, at Forhandleren sender en skriftlig indkøbsordre til Leverandøren. En indkøbsordre er ikke bindende for Leverandøren, før Leverandøren har sendt en skriftlig bekræftelse af indkøbsordren til Forhandleren. Leverandøren skal bekræfte eller afvise en indkøbsordre senest [tal] dage efter at have modtaget den og anses i modsat for at have bekræftet den.

6. Levering

6.1 Leveringsbetingelserne for Produkter og Reservedele, der købes og sælges under Aftalen, er [leveringsbetingelse] i henhold til de til enhver tid gældende Incoterms.

6.2 Hvis levering af et Produkt eller en Reservedel er forsinket med [tal] dage eller mere, har Forhandleren ret til skriftligt at forlange, at Leverandøren leverer inden for en frist på mindst [tal] dage. Hvis Leverandøren ikke leverer Produktet eller Reservedelen inden fristens udløb, har Forhandleren ret til at ophæve købet af Produktet eller Reservedelen.

6.3 Forhandleren har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering af et Produkt eller en Reservedel end dem, der fremgår af Aftalens punkt 6.2.

7. Pris og betalingsbetingelser

7.1 Priserne for Produkterne og Reservedelene følger Leverandørens til enhver tid gældende prisliste, medmindre Parterne aftaler andet. Leverandøren har til enhver tid ret til at ændre gældende priser med [tal] dages forudgående skriftligt varsel til Forhandleren.

7.2 Betalingsbetingelserne for Produkter og Reservedele, der købes og sælges under Aftalen, er [betalingsbetingelser]. Hvis Forhandleren undlader at betale en korrekt udstedt faktura rettidigt, har Leverandøren ret til at opkræve rente på [tal]% p.a. af fakturabeløbet fra forfald og til betaling.

8. Garanti

8.1 Leverandøren garanterer, at et Produkt eller en Reservedel vil være fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i en periode på [tal] måneder fra levering til Forhandleren.

8.2 Leverandøren skal efter eget valg og for egen regning reparere eller ombytte et defekt Produkt eller Reservedel inden rimelig tid, forudsat at Forhandleren informerer Leverandøren skriftligt om garantikravet uden ugrundet ophold efter at have opdaget den og inden for garantiperioden.

8.3 Alle reparationer og ombytninger, som udføres under garanti, vil være fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i [tal] dage efter, at reparationen eller ombytningen er afsluttet, eller - hvis længere - i det antal dage, som er tilbage af garantiperioden på det originale Produkt eller Reservedel.

8.4 Garantien i Aftalens punkt 8 omfatter ikke fejl eller mangler, der følger af: (i) almindeligt slid og forring­else, (ii) ulykke eller anden udefrakommende årsag, (iii) ukorrekt opbevaring, installation, service, vedligeholdelse eller brug, eller (iv) reparationer eller ændringer, der ikke er godkendt af Leverandøren.

8.5 Forhandleren har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved et Produkt eller en Reservedel end dem, der fremgår af Aftalens punkt 8.

9. Produktansvar

9.1 Leverandøren er ansvarlig for død, personskade eller tingskade, som forårsages af en defekt i et Produkt eller en Reservedel, efter gældende lovgivning.

9.2 Parterne skal hver især opretholde en produktansvarsforsikring med en forsikringssum på [beløb og valuta] pr. skade og [beløb og valuta] pr. forsikringsår, så længe Aftalen er i kraft og i [tal] år derefter.

10. Immaterielle rettigheder

10.1 Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende Produkter og Reservedele, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Leverandøren.

10.2 Hvis leverede Produkter eller Reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Leverandøren for egen regning: (i) sikre Forhandlerens og dennes kunder ret til at fortsætte med at bruge de krænkende Produkter eller Reservedele, (ii) ændre de krænkende Produkter eller Reservedele, så de ikke krænker, eller (iii) ombytte de krænkende Produkter eller Reservedele med nogle, der ikke krænker.

10.3 Forhandleren har ikke andre rettigheder i anledning af leverede Produkter eller en Reservedeles krænkelse af tredjeparts rettigheder end dem, der fremgår af Aftalens punkt 10.2.

11. Fortrolighed

11.1 En Part skal bevare alle Fortrolige Oplysninger, som opnås fra den anden Part i forbindelse med gennemførelsen af Aftalen, strengt fortroligt og må ikke videregive dem til tredjepart eller bruge dem til andet formål end at gennemføre Aftalen uden den anden Parts forudgående skriftlige samtykke.

11.2 Forpligtelserne i Aftalens punkt 11.1 gælder ikke for Fortrolige Oplysninger, der er almindeligt tilgængelige for offentligheden, opnås af en Part i god tro fra tredjepart, udvikles selvstændigt af en Part uden brug af den anden Parts Fortrolige Oplysninger eller udleveres til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser.

12. Ansvarsbegrænsning

12.1 En Part skal ikke være ansvarlig for manglende opfyldelse af et vilkår i Aftalen, hvis det skyldes begivenheder, som er uden for Partens rimelige kontrol (force majeure). Hvis en sådan begivenhed vedvarer i [tal] dage eller mere, har den Part, der ikke er påvirket af begivenheden, ret til at opsige Aftalen ved skriftlig meddelelse til og uden ansvar over for den Part, der er påvirket af begivenheden.

12.2 Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalen skal Leverandørens samlede ansvar under Aftalen over for Forhandleren ikke overstige [beløb og valuta] pr. år. Leverandøren skal i ingen tilfælde være ansvarlig for indirekte tab, herunder tab af fortjeneste, tab af omsætning, tab af forretning, tab af goodwill, tab af forventede besparelser eller omkostninger til at anskaffe erstatningsprodukter eller -ydelser.

13. Varighed

13.1 Aftalen træder i kraft, når den er underskrevet af begge Parter, og vedvarer, indtil den bringes til ophør efter Aftalens punkt 13.2 eller 13.3.

13.2 Aftalen er uopsigelig i [tal] måneder efter ikrafttræden og kan herefter opsiges af en Part uanset årsag med [tal] måneders skriftligt varsel til den anden Part.

13.3 En Part kan ophæve Aftalen med omgående virkning ved skriftlig meddelelse til den anden Part, hvis den anden Part undlader at afhjælpe en væsentlig misligholdelse af Aftalen senest [tal] dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om afhjælpning. Væsentlig misligholdelse omfatter blandt andet: (i) manglende overholdelse af et vilkår i Aftalen, og (ii) en Parts rekonstruktion, konkurs, likvidation, akkord e.l.

13.4 Ved Aftalens ophør af andre årsager end Leverandørens væsentlige misligholdelse af Aftalen skal Forhandleren ikke være berettiget til erstatning for tabt salg, investeringer eller goodwill. Forhandleren fraskriver sig ethvert krav, som Forhandleren måtte have på sådan erstatning.

13.5 Forhandleren har ret til at sælge sit varelager af kurante Produkter og Reservedele i en periode på [tal] måneder efter Aftalens ophør, forudsat at Forhandleren opfylder Aftalens vilkår i eftersalgsperioden.

14. Andre vilkår

14.1 Aftalen udgør det samlede aftalegrundlag mellem Parterne om Forhandlerens ret til at forhandle Produkterne. Vilkår i Forhandlerens indkøbsordrer eller andre dokumenter eller i Leverandørens ordrebekræftelser eller andre dokumenter, er ikke gældende. Aftalen kan kun ændres ved en skriftlig aftale, som underskrives af begge Parter.

14.2 Eventuelle uenigheder mellem Parterne, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, og som ikke kan afgøres mindeligt, afgøres af en kompetent domstol efter [land] ret med undtagelse af lovvalgsregler.

14.3 Bestemmelserne i Aftalens punkt 4.1, 2. punktum, 6.3, 8.1, 8.2, 8.3, 8.4, 8.5, 9.1, 9.2, 10.2, 10.3, 11.1, 11.2, 12.2, 13.4, 13.5, 14.2 og 14.3 forbliver i kraft efter Aftalens ophør uanset årsag.

Ansvarsfraskrivelse: Skabelonen udgør ikke nogen form for juridisk rådgivning, og Brugeren opfordres til enhver tid at anmode om specifik ekstern juridisk rådgivning i forbindelse med udførelsen af juridiske dokumenter.
VIRK - Forhandleraftale

Forhandleraftale skabelon (VIRK) - få en gratis, retvisende og fyldestgørende skabelon til fastlæggelse af forpligtelser imellem forhandlere og leverandører.

Brug 0 gange
Klar til at underskrive og sende
Dynamiske datafelter
Udfyld det klogt og underskriv digitalt. Gør dine kontrakter dynamiske, så du kan analysere, beslutte og handle hurtigere.
Brug i Contractbook

Gør dem dynamiske

Tæm dit kaos med et centralt sted til at opbevare og håndtere kontrakter, så du kan analysere, beslutte og handle hurtigere.

Prøv det nu

Der findes bedre måder at håndtere dine kontrakter på.

Drop Google Docs eller en statisk PDF og udnyt potentialet i Contractbook-appen. Tæm dit kaos med et centralt sted til at opbevare og håndtere kontrakter, så du kan analysere, beslutte og handle hurtigere!

Book en demo
Brug i Contractbook

Tak! Her er din fil:

...men ved du, at med Contractbook kan du:

  • Håndtere hele din kontrakts livscyklus
  • Integrere med din eksisterende teknologistak
  • Automatisere enhver gentagen kontraktopgave
Se produktgennemgangen

↘︎ Download skabelon